Den 11. juni var det start på årets petanque turnering.
Ved samme lejlighed blev den nye velkomstfolder præsenteret og udleveret til de fremmødte. Der blev serveret vin og småkager.
Som man kan se, var der meget fint fremmøde:-)
Årets første Mosedag foregik i fint vejr. Der var mange opgaver at tage fat på.
Nr. | Opgave | Redskaber | Sværhedsgrad |
1 | Jævne muldvarmeskud | Rive, spade/skovl | let |
2 | Fjerne nedfaldne grene fra græsarealer | Trillebør, rive | let |
3 | Fælde det skæve træ nord for blok D | Motorsav | vanskelig |
4 | Klargøre petanquebane | Skuffejern, rive | let |
5 | Rette kanter af langs veje og parkeringsbåse | Spade | middel |
6 | Luge ved bålplads og rododendron bed | Skuffejern, rive | let |
7 | Spireabuske ud for nr. 20/22 fjernes | Spade | middel |
8 | Feje vejen ved indkørsel til Sortemosen | Fejemaskine | vanskelig |
9 | Hvad vi ellers kan finde på! | Lidt af hvert | middel |
De 14-17 fremmødte arbejdede hårdt, og alt ser nu rigtig flot ud. Tak til alle der deltog, og dem der havde taget en tørn før i dag (Anders, Berthel og Vicki).
Mosedagen blev afviklet i fint sommervejr.
Der var stort fremmøde og alle de planlagte opgaver på fællesområdet blev afviklet. Det er dejligt at se, at fællesområdet er velplejet.
Da vi nåede til sommerfesten var der regn i stride strømme, men det ødelagde heldigvis ikke den gode stemning. Nogle blev dog lidt våde på ryggen, da teltet ikke mere er helt tæt. Som sædvanlig var der lækker mad og gode vine.
Bent gennemgik resultatet af årets petanque turnering, og der blev uddelt gaver til de tre med flest point. Jens Ove blev årets vinder.
Tak til alle der deltog i arrangementerne.
Efter en laaaang tør sommer skal der atter slå græs (eller måske snarere mindre træer).
Det skal fejres, så der bliver flaget.
I strålende solskin fik vi afviklet årets anden mosedag. 17 arbejdsomme beboere var mødt frem og fik hurtigt fordelt dages arbejdsopgaver.
Vi fik både bl.a. repareret legehuset, kørt jord på stien bag nr. 18, luget bålplads, rhododendron bed og langs kantsten. Også buskrydderen blev flittigt brugt ved Lises sø, søen ved nr. 12, og omkring nyplantede buske og lejeredskaber.
Heldigvis var der også tid til drikkepause, hvor Birte (nr. 66) trakterede med lækker hjemmebagt kringle. Ved frokosten bød Eva og Anders på forskellige typer bitter (det er ved at blive en god tradition).
Der var rekord stort fremmøde til årets førte mosedag (i strålende solskin) med 22 tilmeldte. Endvidere der var to der arbejdede med lidt af formiddagen.
Vi fik ikke alene nået alle opgaver på fællesarealet, men også opsavning og oprydning langs den ene moseflade.
Birte (nr. 66) kom med lækker nybagt kringle til formiddagspausen, og Eva og Anders serverede rundhåndet ud af den hjemmelavede bitter til frokosten.
Tak til alle der hjalp med:-)
I forbindelse med frostvejret har en lille arbejdsgruppe (hver for sig – eller i grupper) arbejdet med oprydning på hængesækken.
Der har i flere år ligget væltede træstammer ud over hængesækken der besværliggør slåning af bevoksningen. Endvidere har der flere steder været opvoksning af mindre buske og træer.
I løbet af nogle uger har Niels, Berthel, Anders, Preben og Poul fået savet træstammerne op og slæbt stammer og grene ind på land. En stor tak til arbejdsholdet.
Steen har sendt dette billede af vores bebyggelse set i fugleperspektiv.
I strålende vejr startede Juan sin praktik her i Mosen. Efter indkøb af arbejdstøj gik vi i gang.
Vi fik fjernet en den af de affaldsbunker der lå (for) tæt på hængesækken, og fik klippet en del bevoksning ned, som skyggede for udsynet over hængesækken. Planen er at flytte alt grenaffald og fjerne uønsket bevoksning der ligger mellem stierne og hængesækken. Samtidig prøver vi at samle grenaffaldet i kompakte bunker.
Senere skal vi også have fjernet noget bevoksning på selve hængesækken (hvis ikke vandstanden er for høj) og nogle af de mange små bøgetræer der vokser op i skoven.
Her et billede af Birgitte og Juan.
På årets sidste mosedag var der mødt en arbejdsom gruppe af beboere, der fik sat skik på fællesområdet. Der blev luget, fældet, slået græs, rejst festtelt og lavet mad til om aftenen.
Der var 21 deltagere til sommerfesten om aftenen, hvor vi fik lækker mad og god vin:-)