Mosedag den 22. august

Årets sidste mosedag blev afviklet med stor tilslutning og i godt vejr.

Der blev arbejdet hårdt for at gøre fællesområdet pænt og ryddeligt.

Formiddagspausen blev holdt ud for blok B.

På grund af covid-19 var sommerfesten om aftenen aflyst. I stedet holdt vi en god frokostpause i det fri med lækker tapas.

Mosedag den 20. juni 2020

Fem minutter før start af årets anden mosedag blev det tørvejr, og vi kunne gå igang med de mange opgaver.

Der var et meget flot fremmøde med 21 deltagere. Som ved årets første mosedag blev der arbejdet blokvis.

Der blev afholdt fælles drikke pause ved blok B og afslutning med pizza ved
varmecentralen.

Der blev arbejdet ihærdigt, og fællesområdet fik en ordentlig overhaling.

Mosedag den 19. april 2020

Årets første Mosedag blev som sædvanlig afholdt i strålende vejr. Der var et meget fint fremmøde.På grund af corona virus blev arbejdet udført i mindre grupper, så vi kunne sikre en fornuftig afstand.Der blev løst rigtig mange opgaver. Affaldsbunkerne fra oprensning af Lises sø blev fordelt, petanquebanen fik ny belægning, havebord blev malet, græskanter blev afrettet, muldvarpeskud blev udjævnet, nedfaldne grene blev fjernet, der blev luget ved rododendron bedet, nyt drænrør ved stien ved nr. 72 – og sikkert andet som jeg ikke så.


Tak til alle der gave en hånd med.

Sommerfest den 31. august 2019

Der var 25 deltagere i sommerfesten.

Vejret var det bedste vi nogensinde har oplevet. Maden var som sædvanlig lækker. Vi sang et par sommersange, og Poul og Steen lovpriste hængesækken i en sang. Bent uddelte præmier for petanqueturneringen.

Steen tog et fint billede fra sin drone.

Festen set fra oven

Velkomstdrink

Velkomstdrink

Velkomstdrink

Middag

Petanque præmier uddeles

Petanque præmier uddeles

 

Mosedag den 31. august 2019

Der var et fint fremmøde til årets sidste mosedag, som blev afviklet i rigtig godt vejr.

Der var nok at tage fat på:

Nr. Opgave Redskaber Sværhedsgrad
1 Luge ved området omkring maskinhuset Spade, lugejern, trillebør middel
2 Flis ved nr. 14 køres på stier Trillebør, skovl middel
3 Luge langs kantstenen mellem blok E og D og afrette græskanten ud mod fortovet Lugejern, spade middel
4 Trimning af græs omkring lysstandere, kantsten, skilte, legeredskaber og lign. Rive, buskrydder middel
5 Feje langs stien til lyskrydset Fejemaskine svær
6 Fjerne det høje ukrudt ved volden (på hjørnet) Buskrydder middel
7 Høslæt på blomsterengen Le svær
8 Høslæt af det høje græs ved kanten af søen ved nr. 56 Le svær
9 Beskære/fjerne bevoksning over stierne i mosen Hækkesaks middel
10 Opsætte telt, borde og stole Muskler middel
11 Dække bord Ingen let
12 Forberede mad Råvarer middel

Vi nåede langt det meste, med en enkelt pause til forfriskninger. En stor tak til alle der deltog:-)

Anders fælder birketræ

Teltet rejses

Jesper fjerne busk

Pause

Pause

Mosedag den 9. juni 201

I strålende solskin fik vi afviklet årets anden mosedag. 17 arbejdsomme beboere var mødt frem og fik hurtigt fordelt dages arbejdsopgaver.

Vi fik både bl.a. repareret legehuset, kørt jord på stien bag nr. 18, luget bålplads, rhododendron bed og langs kantsten. Også buskrydderen blev flittigt brugt ved Lises sø, søen ved nr. 12, og omkring nyplantede buske og lejeredskaber.

Heldigvis var der også tid til drikkepause, hvor Birte (nr. 66) trakterede med lækker hjemmebagt kringle. Ved frokosten bød Eva og Anders på forskellige typer bitter (det er ved at blive en god tradition).

Mosedag den 21. april

Der var rekord stort fremmøde til årets førte mosedag (i strålende solskin) med 22 tilmeldte. Endvidere der var to der arbejdede med lidt af formiddagen.

Vi fik ikke alene nået alle opgaver på fællesarealet, men også opsavning og oprydning langs den ene moseflade.

Birte (nr. 66) kom med lækker nybagt kringle til formiddagspausen, og Eva og Anders serverede  rundhåndet ud af den hjemmelavede bitter til frokosten.

Tak til alle der hjalp med:-)

Svava og Leif fjerner grene

 

 

Anders og familie fra Sønderjylland ved petanquebanen

Ester spreder flis

Carsten og John flytter opsavet træ

Birtes kringle

Frokost i det grønne

Frokost i det grønne

Frokost i det grønne

 

Optagelser til Aftenshowet den 4. juli

Den 4. juli havde vi besøg fra DR TV, da der skulle laves optagelser til Aftenshowet. Indslaget handlede om Lotte Heise der har boet nogle år i Sortemosen, da hun var barn.

Flere af Sortemosens beboere var mødt frem bl.a. for at høre operasangeren Magnus Vigelius, der sang uddrag fra en Wagner opera.

Erik (nr. 42) var til stor hjælp i forbindelse med optagelserne. Læs 4. juli 2017-pensionistens-dagbog.

Publikum fra Sortemosen

Publikum fra Sortemosen

Magnus Vigelius