Om Sortemosen

Lokalitet: Sortemosen (Allerød Sortemose)

Ejerstatus: Privat (Grundejerforeningen GF Sortemosen)

Areal: 18 hektar (180.000m2)

Generel beskrivelse

Allerød Sortemose er en usædvanlig og sjælden naturtype i Østdanmark. Her mødes den besøgende af udstrakte ”hængesækflader” – et sjældent plantesamfund af sammenfiltrede rødder og stængler, der vokser oven på vand. Her foregår kun træhugst i forbindelse med naturpleje, hvorfor bevoksningerne har karakter af varieret naturskov.

Trods sin bynære beliggenhed, vil et besøg i Sortemosen altid give en naturoplevelse udover det sædvanlige.

Geologi/landskab

Allerød Sortemose ligger, sammen med den nærliggende Allerød Sø/Kattehale Mose mod syd, i en lavning i en bred israndszone der kan følges fra Gribskov til Holte.

Ved afsmeltning af en dødisblok er her opstået et lavvandet dødishul, som gennem århundreder er blevet overvokset med sphagnummos og danner derved en såkaldt ”hængesæk” af sammenfiltrede planterødder. Sphagnum bliver ved at vokse i højden og på et tidspunkt formår planterne ikke længere at optage vand fra den underliggende sø, men må ernære sig af næringsfattigt regnvand fra oven. Herved opstår nogle meget næringsfattige forhold, som betinger et specielt tilpasset plante, dyre-og insektliv.

Plantelivet (flora)

Floraen I Allerød Sortemose er på store dele karakteriseret ved planter der er tilpasset næringsfattige forhold: Tranebær, mosebølle, blåbær, porse, star, kæruld, rundbladet soldug, duskfredløs med flere.

På tørveskrænterne vokser der Hedelyng og Tørst.

Trævæksten består primært af Skovfyr, Eg, Birk,Røn, Asp og Rødgran.

Dyrelivet (fauna)

Rådyr iagttages meget almindeligt gennem hele året, også til tider i større flokke. I Sortemosen kan du på en solskinsdag, bl.a opleve guldsmedenes jagt over hængesækfladerne, iagttage Musvågen på sit svæv, evt. høre Ravn, Stor flagspætte og Sortspætte, eller jage en Skovsneppe op. Af andre interessante fugle kan nævnes ynglefuglen Spurvehøg, samt Træløber, Sump– og Sortmejse. Med lidt held kan Duehøg og Hvepsevåge ses jage eller svæve over mosen, idet de yngler på lokaliteter ikke langt fra Sortemosen.

Kulturhistorie

Allerød Sortemose har grundet de våde og ufremkommelig naturforhold altid været et marginalt udnyttet landskab. Der er dog foretaget en omfattende tørvegravning i området. Tørvemoserne hørte typisk til nærliggende gårde, som et vigtigt bidrag til naturaliehusholdningen, og dette er også tilfældet her, hvor Sortemosen tilhørte ”Møggården” på Allerødvej.

Efter at tørvedrift og hugst af træopvækst er ophørt, er mosen groet mere til og mange af de tilbageværende naturværdier, som er knyttet til dem, risikerer at forsvinde.

Fredningen

Allerød Sortemose blev naturfredet i 1940. Fredningen omfatter ca.18 hektar.

De væsentligste fredningsbestemmelser siger at:

  • Sortemosen skal henligge ubebygget, udyrket og i naturtilstand.
  • Der må ikke udledes urenset spildevand.
  • Fredningen er ikke til hinder for en kontrolleret hugst af træ i mosen, ligesom tørvegravning kan finde sted.

Naturpleje

I nyere tid har Sortemosen forandret sig meget, på grund af tilplantning, grundvandssænkning, og næringsberigelse fra luft, trafik og anden menneskelig aktivitet.

Dette giver sig nu udslag i en voldsom tilgroning med trævækst på hængesækfladerne, hvorfor naturpleje er nødvendig, for at bibeholde den særegne flora og det tilhørende dyreliv.

Allerød kommune har i samarbejde med Sortemose Skov Grundjerforening og Danmarks Naturfredningsforening i 2009-2010 foretaget en omfattende naturpleje af området.

Comments are closed.